Til daglig kan man let overse, at Gud er aktivt til stede i hverdagen. Her har man altid brugt bøn som en indre påmindelse om Guds nærvær; men traditionelt er velsignelse også en måde, hvorpå man kan fremhæve Guds tilstedeværelse.
Det kan både være en præst eller et andet respekteret menneske, evt. et ældre familiemedlem, der velsigner mennesker eller genstande i bestemte situationer. Det kan fx være bedstemoren, der velsigner det nervøse barnebarn før en længere rejse, eller præsten, som velsigner det nybyggede hus, der skal danne rammen om et glædebringende familieliv.
Erklæringen ‘Fiducia supplicans’ fra Vatikanet blev godkendt af pave Frans 18. december 2023. Den beskriver netop brugen af velsignelser som handlinger, der har til formål at fremhæve Guds virksomme tilstedeværelse som oplevet, forstået eller ønsket.
I nogle tilfælde bruges velsignelse som en formel del af en kirkelig liturgi, hvor velsignelsen markerer et særligt gudsmøde. Det gælder fx i forhold til de hellige sakramenter, hvor fx vielsesritualet er en velsignelse af det livsvarige ægteskab mellem mand og kvinde for at tydeliggøre dets betydning som virksomt gudstegn.
/jh
Læs mere
Det sakramentale ægteskab er et virksomt gudstegn
Erklæringen Fiducia supplicans