Status på dødshjælp i 2025

Udbredelsen af aktiv dødshjælp inkl. assisteret selvmord (euthanasi) er stigende og er nu praksis i fire stater i USA, i Canada og i fem europæiske lande. Omfanget er øget siden Holland som det første vestlige land indførte euthanasi i 2001, hvor det nu er mere end 5% af alle dødsfald, der sker ved euthanasi. Her har det også siden 2005 med baggrund i den såkaldte Groningen Protokol været muligt at aflive op til ét år gamle børn med defekter (The Groningen Protocol — Euthanasia in Severely Ill Newborns | New England Journal of Medicine). I flere lande har man også udvidet indikationerne, så psykiske lidelser eller demens kan være tilstrækkelig begrundelse for euthanasi, hvilket rejser spørgsmålet om euthanasi-anmodningen sker med et validt informeret samtykke (Euthanasia requests, procedures and outcomes for 100 Belgian patients suffering from psychiatric disorders: a retrospective, descriptive study | BMJ Open). Yderligere er der i Canada sket en ret hurtig stigning i anvendelsen af euthanasi, hvor indikationen i nogle tilfælde synes at være fattigdom eller anden social begrundelse (No Other Options — The New Atlantis) . Omfanget af ufrivillig euthanasi er således vanskeligt at bestemme, men allerede tre år efter indførelsen af euthanasi i Holland skete 0,4% af alle dødsfald ved euthanasi uden patientens anmodning (End-of-Life Practices in the Netherlands under the Euthanasia Act | New England Journal of Medicine).

/jh