Pave Frans udgav i 2015 en ny encyklika, Laudato Si’, der repræsenterer en ny kristen naturforståelse.
Naturen, dvs. hele universet med indhold, er i alle enkeltdele ligesom vi mennesker skabt og opretholdt af den almægtige Gud. Siden Big Bang for 14 milliarder år siden har Gud ladet kosmos udfolde sig gennem dybe evolutionsprocesser. I den Treenige Guds sfære eksisterer alt skabt fra begyndelsen til enden. Er man nået til dén erkendelse har det selvfølgelig betydning for vores vurdering af Jordens ressourcer – ”broder Sol og søster Vand” – som ikke længere kan betragtes uden at forstå deres nødvendighed for den fulde udfoldelse af skaberværket. Ligesom os mennesker er de skabt på et tidspunkt og vil også forgå på et tidspunkt. I mellemtiden spiller de deres rolle i samvirket med alle andre dele af skaberværket herunder bl.a. os mennesker.
Jorden bliver med denne synsvinkel en aktør i Guds plan, og alene derfor kræver den vores respekt. Men ydermere er Jorden og dens ressourcer på meget synlig vis sat til både at være en nødvendighed for liv men også en nødvendighed for livs afslutning, så ny og større variation kan få sin plads i udviklingen. Denne naturforståelse står i skarp kontrast til snæver udnyttelse af Jordens ressourcer til glæde for nogle få og til ulykke for andre.
I Laudato Si’ lægger paven ikke fingrene imellem men identificerer kapitalismens grådige hensynsløshed som en skændsel både pga. dens grove overforbrug og nedslidning af de naturlige ressourcer, men også for at efterlade den beskadige Jord og konsekvenserne heraf til især de mest fattige og hjælpeløse mennesker i verden.
/jh
Læs mere
Slides om Laudato Si’ (PDF)