Den almindelige dansker har ca 1-4% af sine gener fra neanderthal arten, homo neanderthalensis. Det samme gælder for alle andre mennesker, som lever uden for Afrika.
Dele af de nyttige egenskaber i den menneskelige metabolisme eller immunforsvar, skyldes gener fra neanderthal forfædre. I virkeligheden består moderne mennesker, homo sapiens, genetisk set af et sammensurium af genetisk materiale, der er udviklet tusinder af år tilbage i tiden. Gener, der er udviklet og afprøvet i andre arter og fastholdt helt frem til os nulevende mennesker, har overlevet, fordi de bidrager med nyttige biologiske funktioner.
Det er forskelligt, hvilke genstykker fra neanderthalere eller andre fortidsmennesker der eksisterer i hvert enkelt menneske. Samlet set kan op til 40% af neanderthalerens genom genfindes i moderne menneske-DNA, men altså kun 1-4% i hvert enkelt nulevende menneske, der ikke bor syd for Sahara. Man har yderligere identificeret mindst endnu én uddød menneskeart, denisovanere, hvis DNA udgør ca 4-6% af det genetiske materiale i indfødte mennesker fra Australien eller Ny Guinea.
Indlejringen af gener fra tæt beslægtede arter er formentligt sket, mens homo sapiens grupper begyndte at migrere ud af det sydlige Afrika for ca 100.000 år siden. Disse grupper mødte neanderthalere og parrede sig med dem allerede i Mellemøsten. Heraf vandrede nogle grupper til venstre op i Europa, hvor de levede samtidigt med neanderthalere i flere tusind år, mens andre grupper drejede til højre, mødte bl.a. denisovanere og vandrede videre til Oceanien.
/jh
Læs mere:
Smithsonian National Museum of Natural History