Da det moderne menneske, homo sapiens, udvandrede fra Afrika og ankom til Europa for 45.000 år siden, var næsten alle mørke i huden ligesom alle andre mennesker på kloden. Når europæere i de seneste århundreder har været lyse i huden, så har man hidtil forklaret det med, at mørk pigmentering af huden har skygget for solens lys, så de dybere hudlag ikke har kunnet producere D-vitamin, hvilket er afhængigt af UV-bestråling. Mangel på D-vitamin svækker bl.a. immunsystemet og knogledannelsen, og det evolutionære selektionspres i solfattige områder fører hurtigt til, at pigmenteringen over få generationer udtyndes og forsvinder. Sådan har man hidtil forklaret udviklingen af den lyse europæiske hudfarve. Nu tyder nye undersøgelser imidlertid på, at det ikke er hele forklaringen.
Et italiensk forskerhold fra universitetet i Ferrara analyserede arvemassen fra 348 europæiske ligrester fra de sidste 45.000 år og undersøgte generne for hud-, hår- og øjenfarve. Grundliggende er farveudtrykket bestemt af to forskellige proteiner, eumelanin og pheomelanin, der produceres i hudens melanocytter, men hvor hele 25 forskellige gener er involveret i processen. Med så stor kompleksitet anvendte forskerholdet en AI algoritme, der efter validering i et separat test-set blev brugt til at bestemme hudfarven med en bestemt sandsynlighed for de 348 arkæologiske fund.
I perioden fra 45.000 til 13.000 år siden havde 11 ud af 12 prøver mørk hud, mens 1 havde mellembrun hud. De fleste prøver stammede fra perioden frem til 3.000 år før nu. Langt hovedparten havde mørk hud, hår og øjne. I begyndelsen havde ganske få lys hud og enkelte enten blå øjne eller lyst hår, og de stammede især fra Frankrig, Danmark, Tjekkiet, Letland, Ukraine og Sverige. Den første prøve med lys hud, lyst hår og blå øjne var 12.000 år gammel og kom fra Sverige. Efterhånden som tiden gik fremkom flere blandings- og mellemfarver, og prøver 3.000 til 1.700 år gamle havde nogenlunde ligelig fordeling af farver, dog dominerede lyse fænotyper i Nordeuropa (Danmark og Finland).
Årsagen til udviklingen af en lys fænotype, som man kender blandt europæere i dag, skyldes ikke udelukkende reduktionen i sollys i forhold til menneskeartens oprindelige miljø i Afrika. Det italienske forskerholds undersøgelser har vist, at mennesker levede fint med mørk hud i langt hovedparten af Europas befolkede historie. Først efter 30.000 år begynder man at finde en lys fænotype. Blandt mulige forklaringer er det tænkeligt, at jægersamfunds indtagelse af vildtkød har givet tilstrækkeligt D-vitamin, mens overgangen til agerbrug der tog fart for ca 6.000 år siden har reduceret kostens indhold af D-vitamin og gjort den mørke fænotype mere udsat især i de nordlige dele af Europa. Andre forhold kan dog også spille ind, og såvel indvandring som genetisk kobling til infektionsresistens kan have øget den lyse fænotypes andel af populationen.
/jh
Kilde