I Vor Frue kirke i Herlev er tabernaklets dobbeltdør (fig 1) inddelt i fire kvadrater og viser forskellige symboler, der er beskrevet i Vor Frue kirkes jubilæumsskrift fra 2010 (“Vor Frue kirke. 50 års jubilæum” 2010, side 31). Som beskrevet er symbolikken vedr. vin (øverste venstre kvadrant) og brød (nederste højre kvadrant) givetvis nadverens sakramente. Fiskene i nederste venstre og øverste højre kvadrant kan sammen med de fem brød i brødkurven i nederste højre kvadrant henvise til bespisningsunderet i Markusevangeliet kapitel 6 vers 35-44, hvor 5.000 mennesker ved Jesu mellemkomst blev mætte af to fisk og fem brød.
1 Tabernakeldøre i Vor Frue Kirke ca 1960
I øverste højre kvadrant er der ud over fisken en krogformet linie, der i toppen hænger sammen med feltets venstre ramme. Fisk hedder ‘ichthys’ på oldgræsk, og fra den tidligste oldkirke brugte man ichthys-bogstaverne som det første bogstav i ordene (på oldgræsk) ‘Jesus Christus Guds Søn Frelseren’ – altså en kort trosbekendelse. Den krogformede linje og den vertikale ramme er ikke et ‘P’ for Pax men et stort græsk ‘Rho’, som traditionelt kombineres med et stort græsk ‘Chi’, der ser ud som et kryds og tilsammen danner de to første bogstaver i Kristus, altså et kristogram (fig 2).
2 Kristogrammer: Kristen sarkofa fra 4. århundrede. Romersk mønt fra år 351 e.Kr. under kejser Magnentius, der viser Chi-Rho symbolet på bagsiden. Begge flankeret af første og sidste bogstav i det græske alfabet, Alfa og omega.
Chi-Rho symbolet (XP) blev brugt allerede tidligt i oldkirken og findes bl.a. i Roms katakomber. Kejser Konstantin tillod kristendom i Romerriget år 313 e.Kr., og han satte XP kristogrammet på hærens legionsstandarter som tegn på Kristus velsignelse af det romerske militærs guddommelige mission. Efterfølgende blev Chi-Rho symbolet brugt som kristent symbol på bl.a. statslige romerske mønter, og helt op til vore dage findes det som kirkelige dekorationer på fx alterdugen, påskelyset, messehagel, bogomslag, mosaikker osv.
Bogstavet Rho ligner et P, når det skrives med stort. I nogle tilfælde er buen på ’P’ ikke helt afsluttet eller den er formet som en krog, således som det ses på tabernakeldøren og nedenstående eksempel (fig 3).
3 Staurogram på kapitæl i San Apollinare Nuovo ca år 520 e.Kr
Sommetider blev den krogformede bue ofte indskrænket til en lille krummelyre (fig 4).
4 Kristogram, San Apollinare in Classe ca år 520 e.Kr.
Denne skrivemåde med et krogformet ’P’ er formentlig opstået, når ’P’ (altså stort Rho) blev skrevet i hånden og brugt i kombination med det græske ’tau’, der ligner et stort T, som forkortelse i det græske ord for kors (gr. stauron) ved kopieringen af evangelietekster, som fx i nedenstående papyrus, hvor teksten (Luk 14,27) indeholder ordet for kors (fig 5).
5 Bodmer papyrys 75 fra ca. år 200 e.Kr. med dele af Lukas og Johannes evangelierne. Der bruges et staurogram i ordet ’kors’ (Luk 14,27).
Det er muligt, at den særlige udformning af buen skal forstås som Kristi hoved i profil, da han hang på korset. Det vil i så fald være den første, simple udformning af et krucifiks.
For så vidt som tabernakeldørenes fire kvadranter danner et kors, er det muligt, at billedskæreren Lucien Hecklen faktisk har haft et staurogram og ikke et kristogram i tankerne, også selvom kristogrammet er mere almindeligt.
Det er tankevækkende, at hvad der muligvis startede som en from og effektiviserende indskydelse hos en skriver (munk?) i det 2. århundrede efter Kristus, sidenhen blev til både et samlingstegn for militære krigsstyrker og til et universelt symbol for den lidende frelser, Kristus.
/jh