Klimaet på Jorden er altid i fluks. Afhængigt af tidsramme kan klimaforhold ændre sig tilsyneladende kaotisk, men over længere observationsperioder optræder visse mønstre, der peger på kausale relationer i forhold til geologiske og astronomiske fænomener. Men også på en gensidig vekselvirkning med dén biologiske udvikling, der har dannet mennesket. Og ændringer i klimaet og i arten menneske er ikke slut men naturgivet.
Siden planetens dannelse for ca 4,5 milliarder år siden har klimaet på Jorden udviklet sig fra at være uden biologisk liv til både at påvirke og at være påvirket af biologisk liv med en mangfoldighed af forskellige arter. Udviklingen er sket med en tendens mod større biologisk kompleksitet, større diversitet og dermed større udfyldelse af det fysisk mulige udfaldsrum. Den udvikling kaldes evolution. Den er karakteriseret ved videreførelse af biologiske funktioner fastholdt over generationer gennem indkodning i genetisk information, opståen af tilfældige variationer i denne information, overførsel af informationselementer såvel horisontalt som vertikalt mellem biologiske arter samt selektion af individer til reproduktion af artsvarianter. Klimaet har under hele denne proces spillet en afgørende rolle som en væsentlig selektionsfaktor.
Da klimaet altid har været og altid vil være i fluks, udgør det aktuelle klima til enhver tid en selektionsfaktor overfor dé biologiske arter, der på et givet tidspunkt befolker Jorden. Klimaet er altså en uomgængelig og altid eksisterende driver i den naturlige evolution, der således aldrig slutter men hele tiden drives til ny diversitet i det biologiske udfaldsrum. Naturens potentiale realiseres kun ved gentagne klimaændringer.
En antagelse om, at mennesket ved dygtighed og teknologi har etableret kontrol over Jordens klima, så indvirkningen af menneskets egen tilstedeværelse på Jorden kan elimineres, er en vrangforestilling, et Babelstårn af grundløs hybris. Ikke alene forudsættes det, at man har kendskab til alle indbyrdes samvirkende kausale faktorer i klimaets dynamiske tilstand, men også at man råder over redskaber, der virkningsfuldt kan anvendes til justering af klimaet i en af mennesket designet retning. Dertil kommer, at hele ambitionen hviler på en forenklet forståelse af menneskets placering i skaberværkets, i naturens historie. Der er intet belæg for at tro, at mennesket i sin nuværende udformning er endemålet for naturens udvikling. Mennesket er tildannet over årmillioner som en biologisk art i et udviklingsrum over tid og sted, der ikke er statisk. Udviklingen er slet ikke slut endnu, hverken hvad angår planeten Jorden, eller hvad angår arten menneske. Kompleksiteten i den naturlige evolution er på en vis måde øget, idet menneskets teknologi er så fremskredet, at man kan begynde at foretage rationelle ændringer i den genetiske information, der videreføres til fremtidige generationer af forskellige biologiske arter. Det gælder også for mennesket.
Den naturlige evolutions hidtidige mekanismer er naturligvis ikke ophørt med at indvirke på biologiske arters udvikling, men kompleksiteten har med menneskets rationelle evner fået tilføjet yderligere et lag af både teknologi og immateriel, visionær forståelse. En omkostning ved den udvikling kan i et eller andet, formentligt endnu beskedent, omfang være indvirkning på Jordens klima. Dét ville være en ‘feedback-loop’, som er et velkendt, naturligt fænomen, og som danner en dynamisk sammenhæng mellem komplekse systemer. Afhængigt af grundliggende anskuelse kan der herved ses en evolutionær retning, der har samklang med hele udviklingen af kosmos, siden dets begyndelse for 14 milliarder år siden.
Da naturen med menneskets intelligens udviklede selvindsigt, refleksion og ambition startede en formgivning af planeten Jorden og alle dets dyr, planter og andre organismer. Endnu er formgivningen præget af dunkel bevidsthed men påtrængende udfordringer fra befolkningsatrofi, klimaændringer og våbenteknologi har potentialet til at fremtvinge civilisatoriske omvæltninger og en global re-orientering, der kan gavne planeten og dens beboere på det meget lange, evolutionære sigte.
/jh