Spritnye forskningsresultater har rykket ved opfattelsen af, hvornår forstadiet til et menneske kan opstå efter befrugtning af ægcelle med sædcelle. Det viser sig at være væsentligt tidligere end hidtil antaget, og konsekvenserne kan blive store.
Hvert eneste menneske har værdighed i sig selv, og ethvert menneske har ligeligt ret til liv, religionsfrihed, familieliv, ytringsfrihed osv. uanset køn, nationalitet, race m.m. I kristen forståelse får mennesket sin værdighed uden videre ved at være skabt af Gud i hans billede. Traditionelt fastlagde den katolske kirke med henvisning til den græske filosof Aristoteles i middelalderen og frem til det 20. århundrede tidspunktet for sjælens tilstedeværelse i det tidlige foster til nogle udviklingsuger ind i graviditeten, 40 dage for hankønsfostre og 90 dage for hunkønsfostre. Efter opdagelsen af befrugtningsprocessen, hvor en mindre kønscelle, sædcellen, smelter sammen med hunkønnets større ægcelle, har man i kirkelig morallære fastsat befrugtningsøjeblikket som begyndelsen på mennesket og altså udgangstidspunktet for menneskelig værdighed.
Inden for de sidst årtier har man udviklet en kunstig befrugtningsmetode, hvor man under laboratorieforhold gennemfører befrugtningen af ægceller med sædceller. Det tidlige forstadie til et menneskefoster udvikler sig til en lille celleklump, en blastocyst, før det overføres til en kvindes livmoder, hvorefter det kan gennemføre en normal fosterudvikling. Processen har været anvendt i årevis og millioner af sunde og raske mennesker er nu blevet født på den måde. Imidlertid er der opstået forskellige etiske dilemmaer.
For at optimere den kunstige befrugtningsproces har man i mange lande gennemført forskellige forskningsforsøg med befrugtede ægceller. For at være sikker på ikke at bedrive ødelæggende forskning på menneskelige væsner har man opereret med en tidsgrænse på 14 dage efter befrugtningen, fordi tvillingdannelse af et menneskeforstadie, et præ-embryon, aldrig sker efter udviklingsdag 14, hvor nervesystemet begynder at dannes. Og da menneskeværdighed forudsætter, at der er tale om et enkelt individ valgte man for mange år siden at fastlægge 14. udviklingsdag som absolut grænse, hvorefter laboratorieforsøg standses og befrugtede ægceller destrueres.
Et andet eksempel, hvor tidspunktet for fremkomst af menneskeværdighed kan have betydning, er prævention. Nogle former for prævention, visse p-piller og spiral, virker ikke ved at forhindre den befrugtede ægcelle i at udvikle sig, men ved at forhindre det tidlige præ-embryon i at sætte sig fast i livmoderen omkring udviklingsdag 5.
En ny forskningsundersøgelse har nu bibragt ny indsigt i, hvornår et menneskeforstadie kan blive et individ. Et forskerhold fra London og Cambridge har undersøgt to fostre som blev alvorligt syge og døde kort efter fødslen. De var enæggede tvillinger, og det ene foster udviklede en kræftsvulst, som spredte sig til det andet foster. Forældrene tillod forskerne at udtage prøver fra såvel begge fostre, deres kræftsvulster, moderkagen og forældrene selv. Ved at studere genetiske analyser af prøvematerialet kunne man opstille et stamtræ for de forskellige mutationer, som under alle omstændigheder optræder i såvel normalt væv som kræftceller. Herved blev det påvist, at kræftsvulsten opstod i det ene foster ca 12 uger inde i udviklingen, og at det andet foster blev smittet ca. 10 uger senere. Desuden kunne man konstatere, at de to fostre med overvejende sandsynlighed blev adskilt i tidsrummet mellem 4-cellestadiet og 100-cellestadiet, altså mellem dag 2 og dag 6 i den præ-embryonale udvikling og med stor sandsynlighed indenfor de første 24-48 timer efter befrugtningen.
Herved er der nu konkret erfaringsgrundlag for at revidere den klassiske model for individualiseringsprocessen af menneskets fosterudvikling. Det vil fremdeles være rigtigt at fastholde, at tvillingdannelse sandsynligvis kan ske helt frem til 14. udviklingsdag, og at et nyt individ kan afgrænses helt frem til dette tidspunkt men ikke senere. Fremover vil det så også være nødvendigt at acceptere, at et menneskeligt præ-embryon kan have individualitet allerede indenfor de første timer efter befrugtningstidspunktet.
Den etiske grænse har således ændret sig for, hvilke manipulationer man kan tillade sig i laboratoriet med befrugtede ægceller fra mennesker. Tilsvarende har den etiske vurdering ændret sig, mht. hvilke graviditetsforebyggende foranstaltninger man bør anvende, altså hvilken prævention man kan tillade sig at bruge, hvis man vil undgå at standse et allerede eksisterende menneskeligt individs naturlige udvikling. Mest presserende er dog den etiske udfordring, at der i dag ligger i hundredtusindvis af nedfrosne menneskelige præ-embryoner i flydende kvælstof-tanke, som man med den nuværende viden ikke kan udelukke er menneskelige individer.
/jh
Læs mere:
Walkowiak B et al. Embryonic origin of cancer in newborn twins. Nature Communications, 2026