Kunstig intelligens (AI) er blevet kendt og brugt i mange forskellige sammenhænge i de seneste par år. Nu har Vatikanets kontorer for henholdsvis troslære og for kultur i samarbejde udgivet en refleksion og gennemgang af, hvad intelligens egentlig er, og hvordan ‘kunstig intelligens’ kan sammenlignes med rigtig intelligens. Det korte af en lang og spændende udredning er, at kunstig intelligens overhovedet ikke ligner menneskelig intelligens, der har så mange dybe lag af sandhedssøgen og kropslig forbundethed med den gudskabte virkelighed, at den ikke kan fremstilles kunstigt.
AI-systemer kan derimod betragtes som potentielt særdeles nyttige værktøjer i en lang række sammenhænge, hvor problemstillinger med høj kompleksitet kan løses hurtigere, end når man blot anvender mere traditionelle algoritmer. Vatikanet indskærper dog, at man altid bør sikre sig, at ny teknologi – herunder AI-redskaber – ikke bruges på måder, der kan krænke menneskers værdighed. Det er således vigtigt, at det altid står klart, hvem der er ansvarlig for en bestemt AI-anvendelse.
Selvom AI sprogmodeller kan virke overraskende intelligente i kommunikationen med mennesker i en grad, så man kan få en fornemmelse af bevidsthed, så er det en illusion. En AI er en simulation bygget af menneskelige ytringer, og det interessante er naturligvis afdækningen af indre emergente strukturer i menneskehedens tænkning, hvilket ikke er bevidsthed, som tværtimod er hvert enkelt biologisk individs relation til den totale fysiske og metafysiske virkelighed.
Læs mere
Antiqua et nova: Note on the relationship between Artificial Intelligence and human intelligence