Irenæus af Lyon (130-200 e.Kr.) var den første kristne teolog. Han levede i Sydfrankrig (Vienne og Lyon) og argumenterede imod kætterske opfattelser særligt den ny-plantonsk inspirerede gnosticisme. Han skrev på græsk, men de overleverede værker er til dels oversættelser til latin.
Hans grundlæggende tese var, at Guds væsen er absolut adskilt fra skaberværket, som han giver eksistens i en vedvarende, dynamisk opretholdelse, mens Gud i sit eget væsen er selve eksistensen. Gud besluttede at skabe en relation til sin skabning, at meddele sig til os mennesker. For at gøre det fremstår han for os som en treenighed af Fader, Søn og Helligånd.
Mennesket blev ikke skabt perfekt, men er derimod skabt i Guds billede, og mennesket skal med tiden, gennem generationerne, udvikle sig til stadig større lighed med Gud. Døden er ligesom andre fortrædeligheder til, for at mennesket ret kan værdsætte Guds storhed i det evige livs gave til hver af os. Et rationelt, moralsk perfekt menneske, der altid vælger det gode, indgår ikke i skaberværket.
Selve skabtheden indbefatter altid at være under udvikling, altid at nærme sig Gud. Gud drager alle væsener til sig i en vedvarende skabelsesproces. Her er Irenæus og Augustin (+ 430) helt forskellige, idet Augustin har et statisk verdenssyn, hvor alt var godt til at starte med, men det blev ødelagt af Adams syndighed. Genopretning af den statiske balance i kosmos kunne kun ske ved Guds søns offerdød. Irenæus derimod mener at skaberværket altid vil være uperfekt – ellers ville det jo være Gud – men det vil altid være undervejs mod større fællesskab og lighed med Gud.
Menneskets kropslighed er afgørende for dets individualitet. Mennesket består både af krop (skabt af mudder) og sjæl men dertil også i stigende grad af Helligånd. Frelsen består i at invitere Ånden indenfor og dele en gnist af det guddommelige. Friheden består altid som mulighed, og mennesker kan afvise Ånden og derved ipso facto skabe sig et evigt helvede. Sjælen er under alle omstændigheder evig, da den er direkte skabt gennem relationen med Gud.
Irenæus var empiriker. Han mente, at vi kan lære om Gud ved at iagttage hans skaberværk. Og det er altid på vej.
Kilde
Irenaeus. Minns D. T&T Clark International, New York 2010.
/jh