CV

læge, dr.med. John-Erik Stig Hansen

Professionelt

Chef for Center for Biosikring og Bioberedskab, Statens Serum Institut, fra oprettelsen i 2001 til sin pensionering i 2021. Dr. Hansen blev klassisk-sproglig student fra Niels Steensens Gymnasium 1977. Han blev læge i 1985 og blev tildelt den lægevidenskabelige doktorgrad fra Københavns Universitet i 1992 på baggrund af eksperimentel virologisk forskning. Klinisk uddannet som reservelæge ved københavnske universitetshospitaler. Tidligere ansættelser inkluderer overlæge og forskningsleder ved Hvidovre Hospital, afdelingsleder ved Center for Små Handicapgrupper samt reserveofficer i Hærens Lægekorps.

Dr. Hansen har forfattet mere end 100 fagfællebedømte afhandlinger i videnskabelige tidsskrifter samt adskillige populærvidenskabelige og bioetiske avisartikler og bøger. Han er medlem af Den Danske Lægeforening. Tidligere har han tjent som formand for Dansk Virologisk Selskab, NATO’s BioMedical Advisory Committee, formand for European Security Research & Innovation Forum CBRN WG, og i mere end ti år var han Danmarks repræsentant i EU kommissionens Health Security Committee.

Kirkelige aktiviteter

Født i en katolsk familie med dansk-polske rødder på Nørrebro, København i 1958. Skolegang på katolske skoler drevet af jesuiterordenen i København.

Katolsk formidling: ungdomsbladet Prosit, Religions-Pædagogisk Udvalg, Justitia et Pax, Katolsk Videoproduktion og katolske websites ’klida.dk’ og ’vero.dk’. Har skrevet monografier og publikationer i danske og internationale katolske tidsskrifter (fx. The Tablet, America, National Catholic Reporter, Katolsk Orientering, Notre Dame Philosophical Reviews).

Medlem af menighedsråd i Jesu Hjerte Kirke, Johanneskirken, Skt. Pauls kirke og Skt. Knud Lavards kirke, hvor han var formand 2010-2018. Underviser af børn og unge mhp. konfirmation 1998-2018 i Johanneskirken, Skt. Antoni kirke og Skt. Knud Lavards kirke. Biskoppeligt udnævnt gudstjenesteleder fra 2001. Kateket i Vor Frue kirkes menighed, Herlev, fra 2023.

Bispedømmets kontaktperson for seksuelt krænkede 2012-2015. Formand for biskoppens rådgivergruppe vedr. sager om seksuelle krænkelser 2015-2025. Medlem af The International Society of Catholic Scientists. Formand for Katolske Læger i Danmark fra 2016.

Andet

Fagansvarlig vedr. Masseødelæggelsesvåben på Lex.dk fra 2023. Formand for Forlaget Vero fra 2024.

Katolsk gift på 45. år, to døtre, to børnebørn. Bopæl: Søborg.

Ikke-faglige monografier

Hansen J-ES. Kan Darwin redde Gud? Kristen tro og naturlig evolution. Eget forlag, København 2022. ISBN 978-87-984265-1-6
Hansen J-ES. Sjælens biologi. Samlerens Forlag, København 1999. ISBN 87-568-1519-0
Hansen J-ES. Det niende segment (roman). Samlerens Forlag, København 1998. ISBN 87-568-1469-0
Hansen J-ES. Det genetiske menneske. Samlerens Forlag, København 1997. ISBN 978-87-568-1426-3

Opdateret 11. juni 2026