Mange af menneskets sociale relationer involverer følelser, som er betinget af kemiske signalstoffer i hjernen.
Gennem flere år har man kendt til, at signalstoffer som oxytocin er genetisk reguleret og involveret i komplekse følelser og sociale relationer hos primitive såvel som højerestående dyr inklusiv mennesket. Det er tidligere påvist at genetiske forskelle er involveret i komplicerede fænomener som f.eks. mødres tilknytning til spædbørn, mænds tilknytning til partnere, ægteskabers holdbarhed (1).
Nu har man eksperimentelt påvist, at fisk kan vise tegn på medfølelse med hinanden, og at denne følelse styres af signalstoffet oxytocin. Man udsatte en zebrafisk for stress (frygt) og viste en videooptagelse af den stressede fisks adfærd for andre zebrafisk, som så begyndte at vise tegn på stress. Ved genetisk at fjerne evnen til at producere oxytocin i tilskuer-fiskene fandt man, at medfølelsen forsvandt, men at man kunne genetablere medfølelsen ved at indsprøjte oxytocin i de genetisk ændrede tilskuer-fisk (2).
Evnen til empati giver god mening i en social dyreart uden sprog, som derved kan gøre andre i flokken opmærksom på evt. farer gennem sin adfærd eller tolke andres adfærd. Herved sikres arten en evolutionær fordel, og da fisk og mennesker evolutionært har været adskilt i mindst 450 millioner år, peger det på, at basale biologiske forudsætninger for de avancerede mentale emotioner og deraf følgende adfærd, som er karakteristiske for mennesket, har været en del af den naturlige evolution længe før mennesker dukkede op.
/jh