Omplantningen af den tidlige kristendom fra de små fisker- og bondesamfund i Palæstina til senantikkens storbyer, hvor den antikke græske og romerske lærdom stadig var i højsædet, gik ikke altid stille af. De kristne menigheder, og især deres biskopper, diskuterede ofte, og ofte meget heftigt, for at nå frem til enighed om formuleringer og fortolkninger, som de fleste kunne stå inde for. Biskoppen af Caesarea, Basileios d. Store (331-379 e.Kr), var med i diskussionen om medicinsk behandling. Han bygger naturligvis på den tids tvivlsomme medicinske viden, men Basileios tanker om sundhed og sygdom kom til at præge den kristne tradition (fra Basilieiosreglen, ‘De længere regler’, kap. 55):
Naturens utilstrækkelighed
“Ligesom Gud har givet os de forskellige håndværk som en hjælp til at overkomme naturens mangler, – for eksempel landbrug, fordi det, som vokser frem af jorden af sig selv ikke er nok til at opfylde vores behov; vævning, fordi vi behøver det både for anstændighedens skyld og den påvirkning som skyldes vejret og ligesådan byggeriet, – sådan er det også med lægekunsten. Da vores krop, der er så sårbar for sygdomsangreb, både udefra og indefra på grund af de ting, vi spiser, og plages af både for meget og for lidt mad, har Gud givet os lægekunsten, et sindbillede på sjælens helbredelse. Han styrer os i vores liv til at undgå overflod og tilvejebringe det, som er i underskud. Var vi stadig i Paradisets have, ville vi ikke have brug for landbrugets slid og slæb, og ligesådan ville vi, fri for sygdom, slet ikke behøve lægekunsten. Men efter at vi var forvist til dette sted …, opfandt vi gennem lang erfaring og stor møje landbruget for at lindre forbandelsen, for Gud havde jo givet os indsigt og tilskyndet os til dette arbejde.
Lægekunst med omtanke
Ligesådan … blev vi bundet til det smertefulde kød og kroppen blev sårbar for sygdom, men også her blev der givet os hjælp, i hvert fald i et vist omfang, nemlig lægekunsten. …. Blot fordi nogle misbruger lægekunsten, er dette ingen grund for os til at forkaste de fordele, den kan give os. Tværtimod, ved at bruge den rigtigt, viser vi også, hvordan den misbruges af andre… Med taknemmelighed må vi modtage helbredelsens gave, om det så er med olie, vin eller udtræk af figner…. Det gør os ingen forskel, om Guds omsorg for os kommer usynligt eller gennem noget materielt, som ofte i højere grad får os til at fatte Guds nådes virkning.
Sygdommens signaler
Men ikke al sygdom kommer af naturen, på grund af fejlernæring eller andre kropslige forhold. Det kan hænde, at sygdom kan være Guds straf for en synd og at den kommer for at omvende os….Så må vi tie, undlade medicinsk behandling og holde ud til vi erkender vores fejl… Det følger heraf, at vi hverken må undlade at bruge lægekunsten eller sætte al vores lid til den… Når vi kalder på læge, betyder det jo ikke, at vi ikke længere har tillid til Gud.. Derfor, hvad enten vi følger lægernes råd eller lader være, alt efter de principper, jeg har talt om her, lad os da holde fast på det mål at være Gud til behag, og gøre det som er nyttigt for sjælen og dermed opfylde apostlens bud: “Enten I altså spiser eller drikker, eller hvad I end gør, skal I gøre det til Guds ære (1. Kor 10,30)”
/ct