Seneste nr. * English * Arkiv * Breve * Om VERO

 

Troens år i koncilets lys

nr. 10, 2012
   
Forsiden
Konciler
Konciliarisme
Julens budskab
Troens år i koncilets lys

På 50 års dagen for 2. Vatikankoncils åbning 1. oktober 1962 indledes også et ”Troens år”, som er blevet udråbt af pave Benedikt d. 16. Dermed ønsker paven, at katolikker over hele verden bruger anledningen til at fordybe sig i den katolske tro. I særlig grad fremhæves diskussionerne og resultaterne fra 2. Vatikankoncil, der blev afholdt i Rom 1962-1965 med deltagelse af de fleste af den katolske kirkes biskopper fra hele verden.
Vatikankoncilet blev indkaldt af pave Johannes d. 23 og fik hurtigt en noget anden retning, end det konservative embedsapparat havde lagt op til.

Støttet af paven blev hovedstrømmen 1) ajourføring, 2) udvikling, og 3) kildeforankring. Med andre ord kom det til at dreje sig om at gøre den katolske trosformulering og praksis tidssvarende, at udvikle troslæren så den drager nytte af nye menneskelige erfaringer, og vel at mærke at gøre dette ved grave sig ned gennem århundreders historiske aflejringer og finde tilbage til den oprindelige kristne kirkes tro og udtryk. Langt hovedparten (typisk over 85%) af de mere end 2.000 biskopper fandt i enighed og ofte efter lange diskussioner frem til en række nye formuleringer, der i dag kan studeres i 16 dokumenter. Kun et lille mindretal af biskopperne støttede de oprindelige oplæg fra Vatikanets embedsværk, som i hovedsagen drejede sig om at bevare alt som det var og især at fremhæve pavens overhøjhed; men sådan var kirkens vilje altså ikke.

Blandt de 16 dokumenter er de fire konstitutioner velegnede til fordybelse for enhver katolik. De præsenterer nemlig nogle grundlæggende teologiske overvejelser og sider af katolsk tro – ofte på en ny og meget inspirerende måde.

 

Guds åbenbaring (Dei verbum)

Gud åbenbarer sig i Kristus, og dén åbenbaring videreformidles til os dels gennem beretningerne om Jesus Kristus, det jødiske folk og de første menigheder (’skriften’) og dels gennem den efterfølgende troserfaring (’traditionen’), som kristne sidenhen har indhøstet. Den katolske kirkes læreembede har pligt til at tolke dette grundlag, så det på retvisende og relevant måde bliver tilgængeligt for alle søgende mennesker. Åbenbaringen er på denne måde heller ikke afsluttet, idet ’traditionen’ hele tiden er i udvikling efterhånden som nye menneskelige erfaringer og indsigter opnås.

Om kirken (Lumen gentium)

Kirken beskrives som et sakramente, et virksomt gudstegn, der er den synlige legemliggørelse af den treenige Gud. Kirken udgøres af Guds folk, der i fællesskab er på pilgrimsvandring gennem historien, og alle er udsendt af Kristus. Kirken består altså ligeværdigt af både lægfolk, gejstlige og ordensfolk, og de enkelte kristne deltager hver med sin opgave i forkyndelsen af evangeliet. For at koordinere arbejdet i kirken er det organiseret med et hierarki af biskopper og præster, der varetager særlige funktioner til gavn for hele Guds folk.

Gudstjenestens fornyelse (Sacrosanctum concilium)

Forkyndelse er ikke blot noget der sker gennem ord, men også noget der sker gennem handlinger. I særlig grad er gudstjenesten, messen, indrettet til at udtrykke hvad der ikke kan udtrykkes i ord alene, nemlig Kristi mysterium. Højdepunktet er den sakramentale fejring af Kristi tilstedeværelse i vores materielle virkelighed gennem eukaristien, og i den fejring deltager hele Guds folk aktivt. Hvis det sakramentale tegn skal kunne bevirke, hvad det betegner, så skal det også være forståeligt. Derfor blev liturgien fornyet gennem hele menighedens aktive deltagelse, forenkling af riter og ceremonier og forståeliggørelse (dvs. modersmål) af liturgien.

 

Kirken i den moderne verden (Gaudium et spes)

Kirken er ikke adskilt fra verden og det liv, vi kristne lever i det verdslige samfund. Det er til enhver tid kirkens opgave at granske tidens tegn og tyde dem i evangeliets lys. Kirken skal forsøge at give verden - vores oplevelser, erfaringer, skuffelser, indsigter – en dybere betydning, der ultimativt peger mod Gud. Da alt sandt og godt kommer fra Gud kan der ikke være en modsætning mellem de faglige og sociale domæners afdækning af skaberværket og religiøs kristentro. Den kristne har pligt til at omsætte sin tro i praksis og virkeliggøre det kristne budskab i den verden - dvs. i de sociale og faglige sammenhænge - han befinder sig i. Derved har kirken en forandringskraft, som synligt kan vidne om Kristi evangelium. Som tegn for verden bør livet i kirken være båret af dette princip: ”enighed i det væsentlige, frihed i det uvisse og kærlighed i ét og alt.”

Tro begynder og ender med tillid. Vi har hver især fået overleveret troens gave fra andre mennesker: forældre, lærere, venner. Det de har formidlet er beretningen om Jesus Kristus og de indsigter om menneskelivet som det kristne fællesskab over 2.000 år har indhøstet i lyset af Kristi evangelium. Vi har tillid til vores lærere, og vi har tillid til det budskab, de har formidlet til os. Grundlaget for den tillid er, at Gud ikke snyder, dvs. at den virkelighed, som er genstand for tolkning hænger sammen, er rationel og følger de samme regelmæssigheder, hvad enten det er Palæstina år 0 eller København år 2012. Det giver os tillid til, at Gud principielt kan forstås, og at vejen dertil går gennem Jesus Kristus og den verden som Gud har skabt. Ved at aflæse vores verden, ved at tolke vores liv og erfaring kan vi komme en antydningsvis forståelse af Gud nærmere. Og vi er ikke alene. Gennem 2.000 år har kristne levet et kristenliv, gjort deres erfaringer og tolket dem i lyset af Kristi evangelium, hvilket hele tiden bliver overleveret og udlagt med Helligåndens hjælp af Guds folk på vandring. Derfor er den katolske fremhævelse af traditionens betydning i stadig dialog med skriften og dens udlægning en sikker kilde til fornyelse. Det så vi for 50 års siden, da 2. Vatikankoncil slog vinduerne op og luftede ud i de støvede gemakker, og eftersom Helligåndens arbejde ikke er afsluttet endnu, så vil vi opleve det igen.

Koncilets dokumenter er oversat til dansk og kan findes her:
www.katolsk.dk/1364/
Dansk hjemmeside om ”Troens år”:
www.katolsk.dk/troens_aar/

tilbage til toppen

Copyright tilhører Vero.dk
Må kun citeres i uddrag og med tydelig kildeangivelse og link til vero.dk