Seneste nr. * English * Arkiv * Breve * Om VERO

 

Kirken og koncilerne

nr. 10, 2012
   
Forsiden
Konciler
Konciliarisme
Julens budskab
Troens år i koncilets lys

Den katolske kirke, de ortodokse kirker og de fleste reformerte, protestantiske kirker respekterer de tidlige konciler som betydningsfulde for de kristne kirkers liv. Man har set disse ’økumeniske konciler’ som en fortsættelse af apostlenes mere eller mindre uformelle møder, som de er beskrevet i Apostlenes Gerninger, kapitel 15, hvor det blev diskuteret, om det var i orden at frafalde et krav om omskæring af kristne mænd uden jødisk baggrund. Apostlene holdt også mere uformelle møder med repræsentanter for de tidligste menigheder; dette beskrives i Paulus’ breve.

Koncilerne er principielt møder mellem repræsentanter for forskellige kristne lokalkirker. Koncilerne har været indkaldt af mange forskellige grunde, men hovedsagen er, at der på det pågældende tidspunkt har været en fælles bevidsthed om at Kirken er en sammenslutning af kristne, og at problemer og konflikter, som uvægerligt opstår i sammenslutninger af mennesker, også må løses i fællesskab. Der er ingen faste procedurer for, hvem der kan tage initiativ til et koncil og hvordan det indkaldes. Det er på selve kirkemødet, i kirkemødets selvforståelse, og ikke mindst mødets succes med at blive anerkendt bagefter, at koncilernes betydning manifesterer sig.

2. Vatikankoncils samling i Peterskirken, Rom

Der regnes i katolsk tradition med i alt 21 økumeniske konciler, - se en oversigt på Wikipedia - men det er kun de første fire, som respekteres næsten uden forbehold af alle de større kristne kirker. Forståelsen af koncilernes betydning varierer dog lidt. De ortodokse og Lutheranske kirker anerkender de første 7 almene (eller økumeniske) konciler, mens nogle få radikale protestantiske kirker har forkastet alle koncilerne.

Christian Troelsgård

 

tilbage til toppen

Copyright tilhører Vero.dk
Må kun citeres i uddrag og med tydelig kildeangivelse og link til vero.dk